tirsdag den 26. maj 2015

Profession og Hobby

Med et dagligt arbejde som fotograf er det en kæmpe fryd for mig at blande mine to største passioner. 
For et årstid siden fandt jeg interesse i mine forældres meget gamle analoge kamera, og har siden da udnyttet filmen på naturen, specielt i min egen have. Disse er macro billeder af diverse blomster og planter i min have.
I kan jo se om i kan gætte hvad det er.


Det er noget af de mest afstressende i verden at liste stille rundt i sin egen have med et kamera i hånden. Jeg tvinges til at holde mig helt stille og dermed kontrollere min vejrtrækning, for at få billedet så skarpt som muligt. Den fokus på vejrtrækningen har en healende effekt og samtidig bliver min tålmodighed sat på prøve, da jeg ikke kan se billederne før de er blevet fremkaldt.


Det er så sjovt at se billeder der nogen gange først bliver fremkaldt en måned (nogen gange to) efter de er taget og efter at havens skønheder er skiftet ud med noget nyt, der kommer op.
Der dukker nye motiver op hele tiden. Det inspirerer mig og motiverer min kreativitet.

Haven er ikke bare en have for mig men også en Location til rigtig mange af mine billeder.
Dem kan i se en anden go gang :D


torsdag den 21. maj 2015

FREMSKRIDT!!!

Et helt nyt sted.

Dette bed var et af de mest overgroede steder på hele ejendommen, men efter besøg fra min dejlige mor og 2 timers intensivt arbejde, var det hele væk.  Det var en langsom og voldsom død for både Ahornspirer, Bøgespirer, Vintergækker, Erantis, en uidentifiseret busk og en masse diverse ukrudt.
2 roser blev dog gemt og står nu i potter og venter på at et solrigt sted og lækkert sted bliver ledigt se de kan blive plantet ud. 

Dette bed har virkelig generet mine små øjne i laaaang tid og det var en fantastisk følelse endelig at få det ordnet. Det gav lige et kæmpe overskud og følelsen af fremskridt :D

Stedet her er smukt og fint men desværre ikke særlig solrigt, så tankerne har floreret meget på hvad der skulle/kunne være der. Nu er der blevet plantet en fin lille blåregn, til at gro hele vejen op ad terrassen og en lille klatreclematis.

søndag den 10. maj 2015

Så der bær på vej

Så er de første stikkelsbær på vej. Håber på en kæmpe høst. Er voldsomt spændt på at smage de første hjemmedyrkede stikkelsbær. Har ikke smagt stikkelsbær iden vi havde dem hjemme hos mine forældre inde i hønsegården, da jeg var helt bitte lille. Et af mine første minder.
Spændende om mindet holder stik. 
Som jeg husker det var jeg helt tosset med dem.